I 2022 er der anmeldt mere end 45.000 arbejdsulykker i Danmark, 43 af dem med døden til følge. Der er derfor god grund til at fejre 1000 dage uden arbejdsulykker i Ishøj Forsyning.
Det er ikke småting, man kan blive udsat for, når man arbejder med vand og spildevand i Ishøj Forsyning. Der er risiko for at falde i en brønd, få infektioner, blive udsat for farlige kemikalier, gasser, bakterier, parasitter eller blive klemt af tunge pumper.
”Vi tager aldrig nogen chancer, når vi skal udføre vores arbejde. Sikkerhed er indtænkt som en naturlig del i alle vores projekter. Det er derfor en glædelig og markant præstation, at vi nu har haft 1000 dage uden arbejdsulykker,” siger Henrik Lemée, der er administrerende direktør i Ishøj Forsyning. ”Det er vigtigt for os, at vi har et trygt og sikkert arbejdsmiljø, så alle medarbejdere kan udføre deres arbejdsopgaver uden at skulle risikere deres helbred eller sikkerhed.”
John Holger Sørensen arbejder som spildevandstekniker i Ishøj Forsyning. John Holgers mest effektive sikkerhedsråd lyder: ”Når vi skal til at kravle ned i en 2-3 meter dyb brønd, er det sidste, vi tjekker, at sokkerne er puttet godt ned i bukserne, for så undgår vi, at rotterne kravler den vej op. Derudover er det naturligvis også vigtigt med afspærring, faldsikring og gasmåler.”
Sikkerheden fejres Sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer, træning, beskyttelsesudstyr og risikovurderinger er en del af dagligdagen i Ishøj Forsyning. Derfor var det også netop de elementer, der var i spil, da medarbejderne fra Ishøj Forsyning og kollegaerne i Ishøj Kommune fejrede 1000 dage uden arbejdsulykker ved at kaste med brøndringe bag en afspærring, transportere vand i bægre og træne nedsænkning i en kloakbrønd, ud over at der også blev plads til at spise en ristet pølse.
På det første billede til venstre ser du spildevandstekniker John Holger Sørensen med et treben, der bruges som faldsikring, når der skal klatres 2-3 meter ned i kloakbrønde. Trebenet ses i træningsbrug på billede 2 fra venstre, og på sidste billede ses en øvelse omkring vandsikkerhed.
”Vi har fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor vi ved at tale sammen, uddanne os og have de rigtige arbejdsredskaber har fokus på at reducere risikoen for arbejdsrelaterede skader og ulykker,” siger vandingeniør Rasmus Mott, der arbejder med arbejdsmiljøet/APV i Ishøj Forsyning.
Manage Cookie Consent
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionelle
Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.