4 KRONER BILLIGERE DRIKKEVAND I 2021
09-12-2020

4 kr. pr. m3 bliver prisen sat ned på vandtaksten i 2021 for borgerne i Ishøj. Prisen bliver 54,10 kr. pr. m3 i 2021 mod 58,25 kr. pr. m3 i 2020.
– Vi er glade for, at vi igen i år kan sænke prisen på vores vand, fortæller Ebbe Rosenberg, der er formand for Ishøj Forsyning. – Jeg er stolt af vores lave vandpris for 2021, der overordnet har tre årsager.
For det første har vi en supereffektiv drift, fordi vi målrettet gennem de sidste 10 år har udskiftet de gamle vandledninger. Det har gjort at vores drift er så effektiv i dag, at vi bliver brugt som et eksempel, der er værd at følge for andre vandværker i Danmark. For det andet har vi et lavt vandtab i Ishøj på blot 3,4 % mod landsgennemsnittet på 7,8 %. For det tredje er vi færdige med et gældsafdrag.
Endelig er vores forventninger til fremtiden positive på grund af vores nye vandværk.
Fremtiden ser lys ud med vores nye vandværk
– I 2021 åbner vores eget vandværk. På den måde bruger vi vores lokale vandressourcer i Ishøj til at holde vandpriser på et fornuftigt niveau. Vi plejer at sige Ishøj-vand til Ishøj-borgere, slutter Ebbe Rosenberg.
Du kan læse mere om vandværket, vores lave vandtab og klimatilpasningsprojekter i Ishøj på ishojforsyning.dk.
Den samlede pris for dit vandforbrug kommer i 2021 til at se sådan ud, hvis du er …
