Sluse

RUTE 2: STRANDOMRÅDET, ARKEN OG TROLDETUR

STRAND, KULTUR, CAFÉLIV OG ØHOP. Klimatur på ca. 5 km. Ruten leder forbi Store Vejleå Sluse og Strandparken/ strandområdet, der er et stort klimatilpasningsprojekt, der skal forhindre oversvømmelse af boligområderne. Denne rute er rig på kultur i form af kunstmuseet Arken, der er caféer, udendørs legepladser og mulighed for at se en vaskeægte kæmpetrold, Oscar Under Broen. Du kan også tage en dukkert på Ishøj Strand.

KLIMASTOPPESTEDER
markeret med vanddråbe på kortet nedenfor.
BESØGSSTEDER/SEVÆRDIGHEDER
markeret med kultursymbol på kortet nedenfor.
Klimastop 1. 
Nødpumpestationen. Når der er højvande i Køge Bugt lukker slusen automatisk. Hvis der har været meget kraftig regn, og vandet derfor står højt i Store Vejleå, starter nødpumpestationen. Ved hjælp af en stor turbine flyttes der 2 m3 vand i sekundet. Nødpumpestationen sikrer dermed at huse og veje langs Store Vejleå ikke bliver oversvømmet.

1. Besøg Arken, Museum for Moderne Kunst. Samlingen indeholder mere end 400 værker. I landskabet omkring Arken kan du gå på opdagelse i udendørs kunstudstillinger. Her finder du også Ishøj Strand, caféer og legeplads.
Klimastop 2. 
Store Vejleå Sluse.
2. Se, om du kan trampe på Oscar Under Broen, som er en Vestegnens seks glemte kæmper, der bor under broen mellem Jægersø og Lille Vejlesø.
Klimastop 3. 
I 2007 blev strandområdet oversvømmet efter et kraftigt skybrud. Det tog otte år at klimasikre området med 11 km nye regn-vandsledninger, 600 klimabrønde og ca. 20 km. render i chausseésten til at opsamle regnvand fra vejene.
3. Besøg en legeplads og fitnessbane.
Klimastop 4. 
Tranegilde/Vallensbæk Mose benyttes som nødoverløbsbassin og kan rumme næsten en mio. m3 vand.
 
Klimastop 5. 
Tranebakkens bassin er et teknisk anlæg, som modtager regnvandet fra de omkringliggende veje og boliger ved Tranebakken. Vandet renses inden det kommer til bassinet. Fra bassinet ledes vandet videre ud til St. Vejleå.

 

 

Se film om turen
Læs/print folder om Ishøj Forsynings klimature
Få ruten til gps her (zoom ind på Ishøj og vælg vandring/cykling og find klimatur 2)

 

Værd at vide

Parkering: Hvis du er i bil, kan du tage afkørsel 6 mod Ishøj og evt. holde på Arkens parkeringsplads.
Rutens beskaffenhed: Mest asfalt og nem at færdes på.
Længde: Ca. 5 km.

Rute 2, klimatur