Varmeværk

Status på fjernvarme, december 2023

Nyt om fjernvarme

Hovedledning anlagt til Tranegilde landsby og annullering af udbud for entreprisen øst for Køge Bugt-motorvejen.

Fjernvarme til Tranegilde

De seneste seks måneder har været præget af høj aktivitet på varmesiden med implementering af fjernvarmeudrulningen i Ishøj. I Tranegilde landsby er hovedledningen anlagt til fjernvarme og i starten af 2024, forventer vi, at etablere stikledninger til de ejendomme, som har valgt at tilslutte sig fjernvarmen.

Fjernvarme til Øst for motorvejen

I efteråret 2023 har vi haft licitation på entreprisen for at udrulle fjernvarme øst for motorvejen i boligområderne Ørnekærsvænge, Vibeholmsvænge, Pilegårdsvænge og Jægerbuen.

Vi måtte annullere udbuddet, da vi kun modtog ét tilbud fra én entreprenør, og prisen var betydeligt højere end forventet. Bestyrelsen i Ishøj Forsyning har derfor besluttet at genudbyde entreprisen i december 2023. Vi håber at modtage flere bud og mere konkurrencedygtige priser så anlægsarbejder kan igangsættes i sensommeren 2024. Mere information om dette i det nye år.

Kontakt

Har du øvrige har spørgsmål til Ishøj Varmeværk, kan du henvende dig:
E-mail: IVV@ISHOJ.DK
T:  4357 7776,  man - tor fra kl. 08 til 15 og fredag fra kl. 08 til 12.


 

 

Emne